Måltider og kost

| MÅLTIDER OG KOST | FØDSELSDAGE | SYGDOMME |


I Usserødhave har vi et stort, lyst og luftigt køkken. Det ligger centralt i huset og bliver brugt flittigt. Her kan du læse om dagens måltider og hvad vi serverer for børnene.

Morgenmad

Vi opfordrer forældrene til at give børnene et sundt og godt morgenmåltid hjemmefra. Et måltid som giver energi og mæthed til formiddagens aktiviteter.

Derudover tilbyder Usserødhave en hjemmebagt grovbolle eller brød til børnene fra kl. 07.00 – 07.45.

 

Frokost

I Usserødhave har vi frokostordning, og maden bliver leveret af Fru Hansens Kælder. Se www.fruhansenskaelder.dk

  • Alle menuer overholder Fødevarestyrelsens anbefalinger
  • Menuerne er med både varm og kold mad
  • Minimum 85 % økologi
  • Maden er udviklet med udgangspunkt i børns smag og behov
  • 8 ugers menuplan, der sikrer stor variation

Maden leveres 2 gange om ugen. En del af den er på køl, og andet er på frost. Maden er frisk og frosset ned lige efter tilberedning. Frugt og grøntsager snittes/rives af vores køkkendame, så de er helt friske, når vi serverer dem for børnene. To gange om ugen serverer vi varm mad, og de øvrige 3 dage har vi smør-selv mader.

Til måltidet tilbyder vi børnene økologisk mælk eller vand.

Dagens menu hænger på tavlen ved køkkenet.

I Usserødhave er frokostmåltidet også et rum for dannelse, hvor børnene former deres forståelse af og lyst til mad og det at spise sammen med andre. Vi taler om maden. Den skal rækkes rundt, hvilket giver interaktion, og vi har en fælles oplevelse og taler om, hvordan den smager.

I den pædagogiske tilgang fremmer vi desuden børnenes nysgerrighed, og giver dem mod på nye smagsoplevelser, samt viden om hvor maden kommer fra. Derved arbejder vi med børnenes maddannelse og giver dem kompetencer til at få sunde madvaner, som de kan tage med sig resten af livet.

Når vi skal på tur sørger vores køkkendame for madpakker til børnene.

 

Formiddags- og eftermiddagsmad

Børnene tilbydes hjemmebagt brød eller rugbrød med forskelligt tilbehør samt frugt og grønt.

Fredagshygge

Hver fredag har børnene på skift fredagshygge med til stuen. Vi opfordrer forældrene til at medbringe sunde snacks, fx boller, frugt og grønt og ikke kage, is og slik.

Allergi

Har dit barn allergi, så tal med personalet om, hvordan vi kan hjælpe med at tilrettelægge maden.

Hits: 215