Den styrkede læreplan

Den pædagogiske læreplansmodel

Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Læreplanen er et levende dokument, som kort beskriver vores pædagogiske over­vejelser og refleksioner med eksempler, der er retningsgivende for det daglige pædagogiske arbejde.

Usserødhave – et hus i bevægelse

 

Bevægelsesinstitutionen Usserødhave er certificeret igennem DGI – hvor bevægelse er en integreret del af hverdagen. Vi arbejder med den kropslige-, sociale- og sproglige dannelse, hvor kroppen er i centrum i alt, hvad vi laver. F.eks. hvis det, der optager børnene lige nu, er bænkebidere, så finder vi dem i naturen ved at grave i jorden selv med hænderne, vi holder dem i vores egne hænder, vi leger bænkebidere ved at rulle os sammen og trille hen ad jorden mm.

Vi lærer og erfarer gennem kroppen og udvikler samtidig børnenes sansemotoriske og motoriske kompetencer, som er en af grundstenene i børnenes almene udvikling.

Samtidig giver vi børnene en subjektiv følelse af glæde ved at bevæge sig. Det gør vi, ved at tage udgangspunkt i der hvor børnene er, og ved at de er medbestemmende i legene. Dvs. at de får en kropslig erfaring, hvor bevægelse forbindes med glæde. En erfaring som senere kan bidrage til et naturligt aktivt og sundt liv for børnene.

 

Bevægelsesinstitutionen Usserødhave er opdelt i to afdelinger. En vuggestueafdeling med 2 stuer med børn i alderen 0-3 år og en børnehaveafdeling med 2 stuer i alderen 3-6.

Vi har meget fokus på overgangene i børnenes liv. Når børnene skal fra vuggestuen til børnehaven, så laver vi en glidende overgang, hvor børnene op til børnehavestart kommer mange gange i børnehaven sammen med en kendt voksen, så de stille og roligt bliver sluset ind i børnehavegruppen.

Det sidste år, børnene går i børnehaven, samler vi dem i en storebørnsgruppe hver formiddag, hvor vi laver forskellige skoleforberedende aktiviteter. Endvidere har vi et tæt samarbejde med de lokale skoler, så overgangen til skolen bliver så naturlig som muligt for børnene.

 

Derudover deler vi børnene op i aldersopdelte grupper på tværs af stuerne i afdelingen, hvor vi målretter det pædagogiske arbejde og arbejder med den enkelte aldersgruppe. Grundet Coronarestriktioner er vi pt. delt op stuevis hele dagen både inde og ude.

 

Bevægelsesinstitutionen Usserødhave ligger i et villakvarter og tæt på den lokale folkeskole, med stisystem, Usserød Å, samt grønne områder.

Vores legepladser er delt op i to afdelinger, en til vuggestuen og en til børnehaven, og begge legepladser er indrettet for at understøtte børnenes behov samt deres motoriske og sanselige oplevelser.

Pædagogisk grundlag

 

”Det pædagogiske grundlag består af en række fælles centrale elementer, som skal være kende­tegnende for den forståelse og tilgang, hvormed der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i alle dagtilbud i Danmark.”

 

De centrale elementer er:

§  Børnesyn. Det at være barn har værdi i sig selv.

§  Dannelse og børneperspektiv. Børn på fx 2 og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse.

§  Leg. Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud.

§  Læring. Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret.

§  Børnefællesskaber. Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for.

§  Pædagogisk læringsmiljø. Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med børns læring.

§  Forældresamarbejde. Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring.

§  Børn i udsatte positioner. Alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter.

§  Sammenhæng til børnehaveklassen. Sammenhæng handler blandt andet om at understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed mv.”

 

 

Hvordan kommer de centrale elementer fra det fælles pædagogiske grundlag til udtryk i Usserødhave og hvordan bliver de omsat i vores hverdag sammen med børnene?

Børnesyn

”At være barn har en værdi i sig selv”

Med det mener vi, at børnene i Usserødhave skal have lov til at være børn, få plads til at udfolde sig fysisk og mentalt og lære og erfare gennem deres egen krop. Børnene får lov til selv at udforske, for dem, nye ting og gøre sig deres egne erfaringer. I den sammenhæng tager vi hensyn til det enkelte barn ud fra dets kompetencer og udfordringer, hvor vi tilrettelægger vores aktiviteter og vores hverdag ud fra det enkelte barns behov.

Vores kerneværdier i Usserødhave er omsorg, nærvær, tryghed, trivsel, udvikling, anerkendelse samt positive forventninger til børnene, som danner en tryg base for børnene. Når vi har positive forventninger til børnene, betyder det, at vi tror på, at de kan klare udfordringen. Vi lader dem prøve og evt. fejle, som vi i dagligt sprog kalder ”kompetenceskrammer” – vi lærer noget af vores fejl. Det er ok, at noget er svært eller at man ikke kan første gang, vi prøver igen og opfordrer til at blive ved. Børnene skal have tid til at lære, mulighed for at øve sig og derigennem få troen på, at de kan mestre dagligdagsrutiner og opgaver. Herved opbygges børnenes selvværd og selvtillid, som er kernen i at tro på sig selv og kunne mestre.

I vores arbejde med at skabe et trygt miljø for børnene er vi, de voksne, i børnehøjde, dvs. hvis børnene sidder på gulvet, så sidder de voksne også på gulvet. Herved har børnene altid en tryg og nærværende voksen at komme hen til, hvis de møder udfordringer i deres leg og læring, de ikke selv kan klare. Struktur og faste rammer skaber et trygt miljø for børnene, hvorfra de kan udforske verden og udvikle sig. Derfor tilpasser vi hele tiden vores struktur og rutiner, så de passer til det enkelte barn og den aktuelle børnegruppe.

Vi ser det enkelte barn i en gruppedynamik. Børn er grundlæggende sociale individer og vi hjælper dem med at finde deres plads i fællesskabet.

Vi arbejder målrettet hen imod, at børnene bliver kompetente og selvstændige individer, hvor der er plads til børnenes forskelligheder.

Dannelse og børneperspektiv

I Usserødhave er det vigtigt for os, at alle børn føler sig som en betydende del af fællesskabet. Vi har øje for, at børnene kan indgå i fællesskaber med mange forskellige børn og lege mange forskellige lege, da det giver det bedste grundlag for at kunne danne sociale relationer både her i Usserødhave, men også senere i skolen. For at understøtte dette arbejder vi med aldersopdelte grupper, hvor vi tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter efter børnenes nærmeste udviklingszone. Pga. Covid-19 arbejder vi pt. ikke med aldersopdelte grupper.

Vi er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer med hinanden, både de voksne imellem, barn og voksne imellem og børnene imellem. Vi lægger vægt på ligeværdige dialoger, hvor børnene bliver set og hørt og har medindflydelse, med respekt for fællesskabet, på dagligdagen i institutionen.

I konfliktsituationer lærer vi børnene at lytte til hinanden og udvise empati over for hinanden. Gennem børnenes tid i Usserødhave arbejder vi på, at børnene gradvist bliver i stand til at løse mindre konflikter ved, at vi voksne går ind i konflikterne og viser med vores ord og handlinger, hvordan man skal gøre.

Leg

Legen er en betydende del af børnenes udvikling. I den børneinitierede leg, hvor bl.a. fantasien udfoldes, udvikler børnene deres kompetencer og sætter dem i en kontekst, der giver mening for dem. I den børneinitierede leg er den voksne gæst og følger børnenes spor. Herved sker der en læring hos børnene. De voksne har et ansvar for at understøtte legen, og dermed børnenes udvikling, ved at gå ved siden af eller bagved børnene.

Dagen for børnene er en god veksling mellem den frie leg, hvor børnene udvikler deres kompetencer i samspillet med de andre børn og den voksenstyrede leg, hvor de voksne sætter rammen, med et læringsmål for øje.

Som voksne deltager vi aktivt i fantasilege og den børneinitierede leg sammen med børnene og støtter alle børn i at være med. På den måde giver vi børnene bedre forudsætninger for også at kunne lege sammen uden voksne.

 

Læring

Vi tænker læring ind i hele vores dag jf. afsnittet om læringsmiljø.

Børnefællesskaber

I Usserødhave arbejder vi på, at alle børn føler sig som en del af et fællesskab. Vi tilpasser vores rammer og rutiner efter det enkelte barn, så de har mulighed for at deltage i fællesskabet.

Eks.: Vi skal lave en leg, hvor vi skal have en hulahopring rundt i hele rundkredsen (fokus på de sociale kompetencer og fællesskabsfølelsen). Et barn trækker sig fra legen og vil ikke være med. Da det er hele essensen i aktiviteten, at alle børn er med i legen, må vi tilpasse legen til barnet. Derfor bliver barnet ”dommer”, dvs. at barnet skal sætte legen i gang og tage imod hulahopringen igen, når den kommer hele vejen rundt. Hermed er barnet fortsat en del af fællesskabet i legen på barnets egne præmisser.

 

Pædagogisk læringsmiljø

Hvordan skaber vi hele dagen et pædagogisk læringsmiljø, der giver alle børn mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes?

Dagen for børnene i Usserødhave byder på læring gennem leg og aktiviteter hele dagen.

Om morgenen gør den voksne, der åbner, stuerne klar med 3-4 forskellige legestationer, hvor det er tydeligt, hvad man kan lege her. Efterhånden som børnene møder ind, kan de gå i gang med legen, hvor det i høj grad er børnene, der definerer legen, og de voksne der understøtter legen og støtter børnene i legen.

Kl. 8.30 er der morgengymnastik/morgendans/børneyoga i hhv. vuggestuen og børnehaven. Her får vi rørt kroppen godt igennem og har fokus på den motoriske udvikling. Morgengymnastik i vuggestuen slutter af med afslapning til rolig musik. Pga. Covid-19 er det ikke hver dag, at vi har afslapning efter morgengymnastikken.

Kl. 9.00 holder alle børn samling i deres respektive gruppe/på stuen. Her har vi fokus på den sociale samt den sproglige udvikling. I vuggestuen synger vi sange eller laver dialogisk læsning og i børnehaven laver vi forskellige sproglige aktiviteter, som f.eks. rimhop. Vuggestuen spiser formiddagsmad ifm. samling.

Kl. 9.30-11.00: Her laver vi aktiviteter i de aldersopdelte grupper. Det er de voksne, der har planlagt aktiviteten med et læringsmål, der tager afsæt i de styrkede læreplaners årshjul. Årshjulet sikrer, at vi kommer hele vejen omkring det enkelte barns udvikling. Her går vi som voksne foran barnet/børnene.

Kl. 11-12: Her spiser vi frokost i de aldersopdelte grupper eller stuevis. Her har vi fokus på de alsidige personlige kompetencer, som f.eks. at være selvhjulpen.

Kl. 12-14: I dette tidsrum sover vuggestuebørnene, mens børnehaven er på legepladsen. Her har vi fokus på de sociale og alsidige kompetencer, hvor vi understøtter børnenes leg. I garderoben har vi fokus på at være selvhjulpen ift. at tage tøj af og på.

Kl. 14-15: I vuggestuen spiser børnene frugt, hvor der igen er fokus på de alsidige personlige kompetencer. I børnehaven har vi først en ½ times afslapning, hvor børnene kommer helt ned i gear ved f.eks. at ligge og lytte til lydbog/mindfulness. Dette gør vi, for at børnene får en mulighed for at mærke sig selv, finde ro i sig selv og for den mentale sundhed. Efter afslapning er der frugt til børnehavebørnene.

Kl. 15-17: Her er vi sammen på tværs i afdelingerne, dvs. de to vuggestuegrupper er sammen og de to børnehavegrupper er sammen. De voksne stiller forskellige legestationer op, hvor børnene selv kan vælge, hvad de vil lave. De voksne understøtter legen og de sociale relationer ved at indgå i børnenes leg. Her er det i høj grad børneinitierede lege.

*Så længe der er Covid-19, er vi ikke samlet på tværs af afdelingerne, men opdelt hele dagen.

 

 

Samarbejde med forældre om børns læring

Hvordan samarbejder vi med forældrene om barnets og børnegruppens trivsel og læring?

Vi prioriterer forældresamarbejdet højt, da det er afgørende for børnenes trivsel, udvikling og læring, at vi arbejder sammen. Vi lægger vægt på den gode og ærlige kommunikation i både trivselssamtaler, til forældremøder og i dagligdagen. Vi lytter til forældrenes historie om barnets trivsel og udvikling og gør sammen det bedste for det enkelte barn.

I Usserødhave har vi et tæt og aktivt forældresamarbejde om institutionens udvikling og mange gode traditioner, som involverer hele familien. Når forældre er trygge ved os, er børnene også trygge og vi har glade børn, der trives, lærer og udvikler sig.

Vi afholder løbende trivselssamtaler om det enkelte barn, hvor vi sammen laver en evt. handleplan for barnet.

Afleveringen forsøger vi at gøre kort, men når forældrene henter, så tager vi os tid til at fortælle om barnets dag.

Vi inviterer forældrene til at være en del af barnets dag ved f.eks. at være med til nogle af aktiviteterne. Her skal forældrene blot være aktive sammen med børnene og ikke tilskuere. * Pga. Corona gør vi ikke dette pt.

Vi har en forventning om, at forældrene bidrager positivt til deres barns dag i Usserødhave. Derfor opfordrer vi alle forældre til at udfylde en kompetenceprofil, hvor de skriver, hvad de kan bidrage med. Det kan f.eks. være førstehjælpsundervisning til børnene eller tømrerfærdigheder, vi kan trække på.

 

Børn i udsatte positioner

Hvordan skaber vi et pædagogisk læringsmiljø, der tager højde for og involverer børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes?

Når vi oplever, at et barn er i en udsat position, så tilpasser vi vores rutiner og organisation, så barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse er i centrum.

I aktiviteterne arbejder vi med begreberne ”pædagogisk bagdør” og ”legitim perifer deltagelse”. Pædagogisk bagdør betyder, at vi som voksne har tænkt over forskellige muligheder for, hvordan børnene kan deltage i legen.

Sammen med forældrene vurderer vi, om der er behov for, at eksterne samarbejdspartnere skal ind over og sparre med os, så barnet får den rette hjælp.

 

Sammenhæng til børnehaveklassen

Hvordan tilrettelægger vi vores pædagogiske læringsmiljø for de ældste børn, så det skaber sammenhæng til børnehaveklassen?

Vi samler de ældste børn i børnehaven i en storegruppe, det sidste år de går i børnehaven. Det gør vi, dels for at skabe de bedste rammer for at alle børnene kan danne flere alderssvarende relationer inden skolestart. Og dels for at kunne tilpasse vores aktiviteter og pædagogik til netop denne gruppe.

Vi har et tæt samarbejde med de omkringliggende skoler og besøger dem bl.a. flere gange i løbet af det sidste år i børnehaven. På den måde er rammerne og måske også nogle af de voksne kendt for børnene ved skolestart.

Derudover arbejder vi med nogle af de samme ting, de vil møde i skolen. F.eks. bruger vi det samme ro-signal, leger nogle af de samme lege de leger i børnehaveklassen mm.

Vi tager på koloni hvert år i maj måned med de kommende skolebørn. Dette gør vi for at ryste den nye storegruppe sammen og danne nye og flere relationer på tværs af eksisterende relationer. På sådan en tur får vi fælles oplevelser og gode minder, som vi kan arbejde videre med resten af året. Den sociale relation styrkes, da både børn og voksne ser hinanden i en anden kontekst, end de plejer.

 

Inddragelse af lokalsamfundet

Hvordan inddrager vi lokalsamfundet i arbejdet med at skabe pædagogiske læringsmiljøer for børn?

Vi går mange ture i området og besøger de forskellige grønne arealer og legepladsen i kommunen.

I børnehaven går vi til dans hver fredag, hvor en danseinstruktør lærer børnene de grundlæggende trin og øvelser i dans.

Vi samarbejder, så vidt det er muligt, med de lokale idrætsforeninger og forsøger at komme ud og prøve deres idræt sammen med børnene.

Vi besøger løbende kommunens kulturinstitutioner, som f.eks. biblioteket og kirken.

Vi har en årlig bondegårdstur med alle børnehavebørnene og de ældste vuggestuebørn.

 

 

Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø

Hvordan integrerer vi det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i det pædagogiske læringsmiljø?

I vores pædagogiske indretning har vi tænkt over, at der er forskellige legezoner, hvor det er tydeligt hvad man kan lege her. Vi har læringsrum, hvor børnene kan konstruere som f.eks. legorummet, lege rollelege som f.eks. i køkkenet, sociale lege som f.eks. bilerne og kørebanen, tumlerum hvor fokus er på børnenes grovmotoriske udvikling, kreabord hvor fokus er på børnenes finmotoriske udvikling (børnehave), roligt rum til afslapning mm.

Vi har ikke for mange ting på stuerne, som blot fylder og kan give et rodet udtryk ift. læringsrum. Når rummene er æstetiske og indbydende, har børnene lyst til at være der og lege der. Alt vores legetøj er i børnehøjde, dvs. tilgængeligt for børnene.

Vi vil gerne udstille børnenes kreationer og ting de har lavet, men for en kort periode, så der dels er fornyelse i rummene og så det ser indbydende ud.

Vi tænker meget over, hvordan vi kan reducere lydniveauet, til alles fordel, i løbet af dagen. I forlængelse af det, har vi i børnehaven lavet et sanserum, som giver mulighed for ro hos børnene og en anden måde for børnene at være sammen på.

 

De seks læreplanstemaer

Når I læser læreplanstemaerne igennem skal I have i mente, at vi under alle 6 læreplanstemaer skal forholde os til følgende 3 spørgsmål:

Hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

  • Understøtter de to pædagogiske mål for læreplanstemaet
  • Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
  • Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer

 

Alsidig personlig udvikling

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.

2.    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

 

Vi, voksne, er bevidste om vores positionering gennem dagen, hvor vi veksler mellem at gå foran barnet, ved siden af barnet og bag ved barnet. Alle 3 positioner inviterer til hver sin form for læring hos børnene. En vekslen mellem inspiration fra de voksne samt det at skulle følge de voksnes anvisninger (de voksne går foran børnene) og muligheden for selv at sætte deres erfaringer i spil i den børneinitierede leg (de voksne går ved siden af eller bag ved børnene).

Vi lader børnene gøre deres egne erfaringer, også selvom det betyder, at de falder en gang imellem. Det er det, vi i daglig tale kalder kompetenceskrammer. Børnene lærer noget af at få lov til at fejle.

Alle børnene er delt op på aldersintegrerede stuer, hvor de lærer af hinanden. De store lærer at passe på og drage omsorg for de små, og de små lærer nye kompetencer og færdigheder af de store. Om formiddagen har vi aktiviteter i aldersopdelte grupper på tværs af huset. Her arbejder vi med læringsmål tilpasset til børnegruppen. * Dette har vi dog pt. ændret i pga. Covid-19.

Gennem hele dagen er vi i børnehøjde, så vi er nære og let tilgængelige voksne, som agerer som en tryg base for børnene, hvorfra de kan udforske og erfare verden.

Både i vuggestuen og i børnehaven har vi struktur og faste rammer hver dag, da det giver en ro og tryghed hos børnene, at dagene nogenlunde ligner hinanden. Denne tryghed giver børnene mod på at deltage og udforske nye lege, aktiviteter og relationer.

Vi bestræber os på, at alle børn altid er sammen med mindst en kendt voksen, så der er en voksen, de er trygge ved.

Gennem hele børnenes tid i Usserødhave arbejder vi med selvhjulpenhed. Vi vil gerne gøre børnene så selvstændige som muligt, både til børnehavestart og frem mod kommende skolestart.

Samspillet mellem børn og voksne er præget af nærvær, omsorg og tryghed og en nysgerrighed på, hvorfor børnene agerer, som de gør. Vi anerkender børnene på deres følelser, behov og ønsker og imødekommer dem, så vidt det er muligt. Men vi er bevidste om, at børnene nogle gange er nødt til at lære at gå på kompromis med egne behov og ønsker for at kunne indgå i fællesskabet.

Læreplanstemaet er altid i samspil med de øvrige læreplanstemaer, da det er færdigheder og en pædagogisk ageren, som er til stede, ligegyldigt hvilken aktivitet, rutine eller situation med børnene vi befinder os i.

Hvordan læreplanstemaet kommer til udfoldelse, og hvilke værdier vi lægger til grund for vores arbejde med læreplanstemaet, er særligt beskrevet i det pædagogiske grundlag under ”børnesyn”.

Vi har lavet et årshjul, hvor vi giver hvert læreplanstema et særligt fokus i løbet af året. Læreplanstemarne ”Alsidig personlig udvikling” og ”social udvikling” har vi i fokus hele året, da det ikke er læreplanstemaer, vi kan arbejde særskilt med, men er med ind over alle de temaer, vi arbejder med.

De 4 resterende læreplanstemaer ”kommunikation og sprog”, ”krop, sanser og bevægelse”, ”natur, udeliv og science” og ”kultur, æstetik og fællesskab” har et særligt fokus 3 måneder om året jf. vores årshjul, men lapper naturligt ind over hinanden i nogle af vores projekter.

Social udvikling

 

 

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.

2.    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

 

I alle vores aktiviteter med børnegrupperne har vi tænkt over de udfordringer, det enkelte barn kan have ved at deltage, og har tænkt over den pædagogiske bagdør, så vi har nogle redskaber i ærmet til at hjælpe alle børn til at være en del af fællesskabet.

Samtidig med, at vi har den pædagogisk bagdør, er vi meget bevidste om, at nogle børns vej ind i fællesskabet er ved at se aktiviteten/legen/børnegruppen og gradvist finde deres egen vej ind i fællesskabet.

Hele dagen igennem bestræber vi os på at have fokus på børnenes empatiske læring og konflikthåndtering. Vi arbejder med at give alle børnene redskaber til, via deres sprog, at løse konflikter på en god måde, hvor begge parter går tilfredse derfra, herunder at kunne gå på kompromis med egne ønsker. I konflikter guider og støtter vi børnene. Børnegruppen er en dynamisk størrelse, der hele tiden ændrer sig, og derfor ændrer vores pædagogiske tilgang sig også tilsvarende.

I børnehaven arbejder vi med ”Fri for mobberi”, som redskab til børnenes sociale og empatiske læring.

Vi har fokus på værdierne: lytte til hinanden, vente på tur, rumme og acceptere hinandens forskelligheder, forstå hinandens forskelligheder, lege på tværs af alder, køn, etnicitet og eksisterende legerelationer. Måden, vi arbejder med det, er tilpasset børnenes alder og nærmeste udviklingszone.

Vi arbejder målrettet på, at alle børn får positive erfaringer med at danne relationer med mange forskellige børn. Vi arbejder på, at børnene ikke er afhængige af at skulle lege med bestemte børn, men kan og vil finde legekammerater i den kontekst de er i. Vi arbejder målrettet på, at alle børn leger på tværs af køn og alder. Børnene i Usserødhave skal være socialt stærke og følelsesmæssige robuste, inden de rykker videre i skole.

Læreplanstemaet er altid i samspil med de øvrige læreplanstemaer, da det er færdigheder og en pædagogisk ageren, som er til stede, ligegyldigt hvilken aktivitet, rutine eller situation med børnene vi befinder os i.

Hvordan læreplanstemaet kommer til udfoldelse og hvilke værdier, vi lægger til grund for vores arbejde med læreplanstemaet, er særligt beskrevet i pædagogiske grundlag under ”dannelse og børneperspektiv”, ”leg” og ”børnefællesskaber”.

 

Kommunikation og sprog

 

 

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.

2.    Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Da sproget er en essentiel del af børnenes udvikling, har vi fokus på børnenes sproglige udvikling hver dag.

I vuggestuen synger vi hver dag med børnene, arbejder med fokusord som lægger sig op af det tema, vi har i vuggestuen i perioden, samt har dialogisk læsning. I børnehaven har vi en sproglig aktivitet hver dag, enten til samling, til formiddagens aktivitet eller ifm. måltiderne. Aktiviteterne kan omhandle rim, overbegreber, ordforråd eller det at kunne sætte flere ord på en genstand, leg eller aktivitet med fokus på forholdsord.

I vuggestuen bruger vi tegn til tale med de mindste børn.

I vores praksis tvinger vi ikke børnene til at snakke, men vi inviterer dem til samtale. Vi sætter ord på det, vi gør, så børnene forbinder ord med handling.

Vi er bevidste om, at vi i de børneinitierede lege kan tillægge legen et sprogligt udviklingselement. Hvis et barn f.eks. sidder og leger med tog, så sætter vi os ved siden af og siger f.eks. ”du kører med det gule tog på skinnerne”.

Lige gyldigt hvad børnene siger, så har vi en positiv tilgang til det, da det indbyder dem til at ville tale. Hvis de f.eks. siger, at koen siger ”vov”, så siger vi f.eks. ”vov er også en dyrelyd, men ikke koens lyd. Koen har en anden lyd”, fremfor bare at sige ”nej, det er forkert”.

Fra børnene fylder 3 år, så sprogtester vi dem hvert år omkring deres fødselsdag, så vi hele tiden har styr på, hvor de enkelte børn er sprogligt, og hvor børnegruppen er sprogligt. Resultaterne i sprogtesten bruger vi dels til at finde ud af, om det enkelte barn har brug for en ekstra indsats ift. udvikling af deres sprog. Og så bruger vi resultaterne i sprogtestene til at målrette vores sproglige arbejde med hele gruppen. Hvis mange f.eks. har svært ved rim, så er det det, vi arbejder med i vores daglige aktiviteter.

Hvordan læreplanstemaet kommer til udfoldelse og hvilke værdier, vi lægger til grund for vores arbejde med læreplanstemaet, er særligt beskrevet i vores pædagogiske grundlag under ”dannelse og børneperspektiv” og ”børnefællesskaber”. Læreplanstemaet er i spil i alle vores aktiviteter og rutiner, da vores sproglige ageren er en forudsætning for at kunne indgå i børnefællesskaberne og i de sociale relationer.

Vi har et årshjul, hvor læreplanstemaerne ”kommunikation og sprog”, ”krop, sanser og bevægelse”, ”natur, udeliv og science” og ”kultur, æstetik og fællesskab” har et særligt fokus 3 måneder om året.

 

 

Krop, sanser og bevægelse

 

 

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.

2.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornem­melser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

I og med vi er en bevægelsesinstitution, så er kroppen ofte i centrum, i alt hvad vi laver.

Vi arbejder med børnenes kropslige dannelse, dvs. børnene gennem lege og aktiviteter bliver bevidste om, hvad de kan med deres krop, og hvad de kan bruge den til.

Vi har fokus på særligt 3 ting i vores arbejde med børnenes kropslige udfoldelse:

1.           Det sundhedsmæssige aspekt. Vi lærer børnene at finde glæde ved bevægelse, så børnene af sig selv gennem livet har lyst til fysisk udfoldelse. Vi bestræber os på, at give alle børn en subjektiv oplevelse af glæde ved bevægelse, da vi mennesker ofte vender tilbage til, det vi finder glæde ved. I praksis gør vi det ved at lade dem finde deres egen vej ind i legene/aktiviteterne jf. afsnittet om læreplanstemaet ”social udvikling”. Vi arbejder ikke med ”rigtigt” og ”forkert” i vores kropslige udfoldelse, da det ikke er vigtigt, at de gør det rigtigt, men at de har det sjovt med at bevæge sig.

2.           Stimulering af vores 3 primære sanser: Taktilsansen, vestibulærsansen og muskel-led-sansen. Taktilsansen stimulerer vi hos børnene, når de er i fysisk kontakt med andre børn eller voksne f.eks. massagelege. Vestibulærsansen stimulerer vi i 3 planer, nemlig horisontalt, vertikalt og omkring egen akse. Det gør vi, når vi sammen med børnene f.eks. triller, slår kolbøtter, gynger, rutsjer og snurrer rundt. Muskel-led-sansen stimulerer vi hos børnene, når de er aktive med deres krop, så den er ofte i spil, i alt hvad vi laver.

3.           Udvikling af de grundlæggende grovmotoriske bevægelser. Grovmotorikken er altid i spil, når vi er aktive med vores krop. Vores mål er at automatisere forskellige grovmotoriske bevægelser hos alle børnene, så deres energi og bevidsthed frigives til anden læring.

Læreplanstemaet er altid i samspil med de andre temaer, da bevægelse og kropslig dannelse er det grundlag, vores pædagogik bygger på, da børnene lærer og erfarer gennem kroppen.

Hvordan læreplanstemaet kommer til udfoldelse, og hvilke værdier vi lægger til grund for vores arbejde med læreplanstemaet, er særligt beskrevet i pædagogiske grundlag under ”børnesyn”.

 

 

Natur, udeliv og science

 

 

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.

2.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

Uderummet er en vigtig del af børnenes udvikling, derfor er vi ude hver dag uanset vind og vejr. Derudover går vi jævnligt ture i nærområdet, hvor vi bl.a. præsenterer børnene for å, dyr, grønne marker, legepladser og for, hvordan vi passer på naturen.

Vores mål er, at børnene oplever glæde ved at være i naturen, er nysgerrige, vil vide mere og spørge til, hvordan tingene hænger sammen.

Vi er opmærksomme på, hvad vejr det er, og hvad de forskellige årstider og vejrtyper kan. Når vi er ude i regnvejr, er vi opmærksomme på, hvad regnen gør ved omgivelserne. Vi undersøger f.eks. at rutsjebanen bliver glat, at vandet drypper ned fra taget mm. Vi laver scienceforsøg med børnene f.eks. vand i tre former is, vand og damp.

For at indbyde børnene til at opdage naturen, har vi købt en naturtavle, som hænger i vuggestuen. Den inviterer børnene til at gå på jagt efter de mest almindelige dyr, der kan findes på legepladsen – en slags naturskattejagt. Som et led i børnenes begyndende matematiske opmærksomhed har vi købt en naturtavle, som hænger på legeplads i børnehaven. Den bruger vi jævnligt sammen med børnene, hvor vi går på jagt efter lange/korte pinde, et antal af et bestemt dyr mm.

Vi inddrager ofte naturfænomener i vores kropslige aktiviteter med børnene. Vi hopper som kaniner eller ruller som træstammer. Når vi har særligt fokus på læreplanstemaet, er naturen omdrejningspunktet i vores kreative processer med børnene f.eks. lave en bi med børnenes egne fødder. Forståelse for de forskellige årstider og hvad de kan.

På tværs af alle læreplanstemaer, så videnssøger vi sammen med børnene om det vi laver f.eks. ”hvad spiser bjørne egentlig?”. Til det inddrager vi digitale medier og søger viden sammen med børnene. Derudover laver vi løbende små eksperimenter sammen med børnene.

Læreplanstemaet spiller ofte sammen med de andre læreplanstemaer, fordi vi bruger vi uderummet som læringsmiljø ift. til de læringsmål, vi har sat os.

 

Kultur, æstetik og fællesskab

 

 

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.

2.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle ople­velser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

 

I forbindelse med vores traditioner i Danmark, har vi særligt fokus på læreplanstemaet. Det kan f.eks. være omkring jul, påske, fastelavn mm. Vi dykker lidt ned i, hvad traditionen indeholder og hvordan den kommer til udtryk.

I børnehaven tager vi udgangspunkt i de kulturer, vi har på stuen og dykker ned i dem, når vi har særligt fokus på dette læreplanstema. Herigennem giver vi børnene en forståelse af, at vi alle er forskellige og har forskellig baggrund.

Gennem forskellige kreative processer præsenterer vi børnene for forskellige materialer og måder at udtrykke sig på. Det kan være, at vi maler, limer, klipper, spiller teater, synger, danser mm.

Når børnene kommer i før-skole-gruppen, arbejder de med materialet ”Cirkus Total”. Det er en proces gennem et lille års tid, som munder ud i, at børnene skaber deres egen cirkusforestilling.

Hvordan læreplanstemaet kommer til udfoldelse, og hvilke værdier vi lægger til grund for vores arbejde med læreplanstemaet, er særligt beskrevet i pædagogiske grundlag under ”dannelse og børneperspektiv” og ”børnefællesskaber.

 

 

 

Evalueringskultur

Hvordan skaber vi en evalueringskultur, som udvikler og kvalificerer vores pædagogiske læringsmiljø?

Det vil sige, hvordan dokumenterer og evaluerer vi løbende vores pædagogiske arbejde, herunder sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og de tolv pædagogiske mål?

Vi er i gang med en proces, hvor vi gerne vil være mere nysgerrige på hinandens praksis samt udvikle og blive mere bevidste om vores faglighed. Vores mål er, at vi tør og kan være kritiske ift. hinandens pædagogiske praksis og derigennem lærer af hinanden og udvikle hinanden.

Vi dokumenterer dagligt vores arbejde på Famly, hvor forældre, leder og kollegaer kan læse om det, vi laver. Udover den dokumentation, så skriver vi et nyhedsbrev til forældrene forud for den kommende periode, hvor vi beskriver hvilke læringsmål vi har for perioden og hvordan vi vil arbejde med det i praksis.

På personalemøderne vil vi løbende gennem året tage et udpluk fra læreplanen op og diskutere, om vi gør det, vi tror, vi gør? På den måde sikrer vi, at vi hele tiden har den samme forståelse af de forskellige elementer i læreplanen. Herved vil der løbende ske en tilpasning af læreplanen til vores aktuelle pædagogiske praksis.

 

 

Hvordan evaluerer vi arbejdet med den pædagogiske læreplan, som skal foretages mindst hvert andet år?

Vi vil have evaluering af læreplanen på programmet hvert år på vores pædagogisk dag i marts måned.

 

 

Hits: 657